Generelt om massagesessionerne
Jeg lægger stor vægt på det unikke i ethvert møde. Ikke to klienter eller massagesessioner er ens. Men alle sessioner følger et bestemt mønster: velkommen, samtale, massage, hvile, kort eftersnak, farvel og måske på gensyn.
En session indledes altid med en fortrolig samtale, der som minimum skal bringe klarhed over klientens fysiske og psykiske ståsted samt informere om sessionens forløb.
Samtalen er nødvendig for at kunne tilpasse og variere massagen, så klienten får den optimale behandling.
Nordlys Massage følger i store træk Nordlys Massagens Grundform:
1. Åbning med let berøring af energipunkter på kroppens forside
2. Benene masseres
3. Ryggen masseres
4. Hovedet og ansigtet masseres
5. Armene masseres
6. Bryst og mave masseres
7. Afslutningen, der harmoniserer din energi
Efter massagen er der tid til et kort hvil. Vi runder af med eventuelle spørgsmål og tanker, der har meldt sig under massagen, så du roligt kan gå videre i din dag.
Jeg bruger en god grundolie, hvor der er tilsat æterisk olie. Tåler du ikke æterisk olie, vil der kun blive brugt grundolie.